Vil du ha en ny kæreste i 2015?

Hvornår har du sidst lyttet rigtigt til dit barn?

IMG_20140301_2

Et lille opråb til de mange forældre derude som kaster opgaver af ansvar og selvstændighed over på deres børn.

Børn skal ikke pakkes ind i vat og de bliver mine heller ikke. Men deres følelsesmæssige grænser skal ALDRIG overskrides (jeg gør i hvert fald mit bedste velvidende at det ikke altid lykkes)

Jeg har taget et valg omkring at mine børn ikke skal opdrages i en institution men af MIG!

Jamen det er ikke et valg man bare kan tage vi har udgifter og skal arbejde og bla bla bla. vil responsen til mig nok være når jeg siger sådan. Men BULLSHIT siger jeg bare…livet handler om valg. Hver dag tager DU et valg. Vi boede også i et flot moderniseret parcelhus med en fejlfri græsplæne men prisen for dette var at børnene var i vuggestue/børnehave fra 6.30 (når døren blev låst op til institutionen) og indtil 16.30 altså i næsten hele deres vågne tid.

Det kunne jeg ikke stå inde for så vi tog et valg. Vi bor nu i et lille knap så fancy rækkehus men til gengæld tæt på alle deres venner og deres skole og FEDEST af alt billigt så jeg kan bruge størstedelen af min dag på mine børn og deres trivsel og skolegang og OPDRAGELSE.

Så det handler egentligt bare om valg.

Det der så sker når man er et ansigt på skolen som de andre børn også kender og begynder at føle tillid til fordi de ser kræfterne man ligger i skolen (ikke kun i mine børn men hele skolen) er at de begynder at være ærlige og opsøgende.
Så kære forælder der først henter de barn lige inden sfo’en lukker under påskud af at det har dit barn selv valgt så er mit råd til dig. LYT IGEN… du har højest sandsynligt ikke lyttet ordentligt.

Børn tilpasser sig. Og kan de mærke du er stresset og presset så siger de det de tror og mener passer ind i dit humør. Altså at de godt vil blive hentet sent, eller godt vil gå i skole selv, eller godt vil være alene hjemme indtil du kommer og så videre.

Men sandheden er MÅSKE en anden. Jeg hører tit børn der med sorg i stemmen siger at de aldrig bliver fulgt i skole mere eller hentet og når de kommer hjem er mor bare sur. Eller oplever at de står og beder med store øjne om at komme med hjem når jeg henter tidligt og det er ikke for at lege med min datter men for at komme hjem og opleve “hjem”.

Mine børn er også i SFO’en om eftermiddagen. Men ikke hver dag og slet ikke til kl 17.00.

Jeg ved at man kan være alene mor og det kan være svært. Men så snak i det mindste med dit barn og lyt til det. Vis anerkendelse for de ofre barnet gør for at skåne dine følelser som mor eller far!

Næsten uanset hvor store børn bliver har de altid brug for t føle at mor eller far anerkender dem og er en del af deres liv. Man skal give slip på sine børn lidt efter lidt men ALDRIG helt!

Min egen mor åbnede butik da jeg var 10 år gammel. Hvilket betyd at hun kørte hjemmefra kl. 4 om natten og først kom hjem efter 19 hver dag. Og jeg blev spurgt om det var ok at hun åbnede butik. Men jeg var 10 år så jeg synes jo det lød sejt at min mor skulle have egen butik og anede intet om konsekvenserne deraf. Og min mor lyttede ikke.

Jeg var så bange for at være alene hjemme. Huset var altid fyldt med lyde og jeg havde næsten altid låst mig inde på mit værelse. Og hvis jeg hørte en lyd så låste jeg op og smid vores lille gravhund ud i gangen for at se om den gøede…stakkels hund…der bare blev udnævnt fodfolket der skulle gå forrest når der var fare på færde 🙂

Så i denne juletid (hjerternes fest) husk at lytte ordentligt til de “små mennesker” 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du ha en ny kæreste i 2015?