Hvorfor har du kontaktet mig???

Sådan lød svaret fra en halvsøster jeg havde opsøgt inden jul!

Min baggrund er som hos så mange andre broget.

Jeg er født i 70’erne hvor sex på kryds og tværs i de nyanlagte parcelhuskvarter var “normalt”. Og jeg blev da også til på den måde. Man kan sige jeg er et “hul i hækken”.

 

Min mor var gift og have to tvillinger på 14 år da jeg kom til verden. Min far var dog ikke min mors mand! Det var naboen. Resultatet blev at min mors mand (mine søskendes far) som var psykisk syg begik selvmord da jeg kom til verden! Det gjorde at min storebror som havde arvet noget psykisk sygdom fra min far blev psykisk syg og “udstødt” af familien. Min søster gik med alle sine følelser omkring at have mistet sin far på grund af mig alene. Jeg har altid som barn følt at jeg ikke var “velkommen” i min familie og med rette. Min søster elsker mig men har jo ikke kunne styre sin ubevidste modstand overfor mig.

Min far var også gift og havde trillinger (hvad skete der dengang med trillinger og tvillinger). Hans kone gav ham et ultimatum. Enten dropper du alt om dit “hul i hækken” -barn eller også ser du aldrig dine tre børn igen.

Han valgte sine tre børn men efter noget tid fandt han en anden og så ikke sine børn mere (eks-konen holdt dem fra ham)

Jeg så min far for første gang da jeg var 29 år. Jeg opsøgte ham. Han virkede glad og besøgte mig én gang og jeg var hjemme hos ham én gang og møde hans nye kone. Han fortalte han havde en søn (min lillebror) og hans kone og ham havde været plejefamilie i flere år. Efter det besøg ringede han én gang (efter jeg havde forsøgt at kontakte ham mange gange) Han sagde han ikke kunne overskue det lige nu men lovede at han nok skulle kontakte mig igen. Jeg sagde til ham at jeg ikke ville have han lovede mig noget han ikke ville holde da jeg havde svært nok ved at tro på mennesker i forvejen. Her insisterede han på at jeg skulle stole på! Okay sagde jeg…og hørte aldrig fra ham igen!!!

Jeg ringede og sms’ede uden resultat.

Jeg søgte ham på nettet og facebook men “Jens Hansen” er et ret almindeligt navn.

Så pludselig for ½ år siden fandt jeg ham på facebook. Profilen står i hans navn men det er hans kone der bruger den kan jeg se. Jeg har anmodet om venskab MANGE gange men sjovt nok bliver jeg afvist hver gang…så er ikke i tvivl om efterhånden at det er hans kone der har sagt nej til at han skulle have kontakt med mig. Efter at have kigget nærmere på profilen fandt jeg ud af hvem der var min lillebror. Kontaktede ham og han virkede da meget sød men har ikke mødt ham ansigt til ansigt!

NAIV som jeg nok er tænkte jeg at det kunne være så fedt at møde nogen af trillingerne som jo teknisk set er mine storesøskende. Jeg fandt en af dem og kontaktede hende. Efter at have fået bekræftet at hun var den rigtige skriver hun til mig som 5. besked “hvorfor har du kontaktet mig?” Jeg svarede hvorfor at hun jo var min familie og derfor var jeg nysgerrig. Siden da har jeg intet hørt tilbage. Og indrømmet efter den besked tænkte jeg at hun nok også bebrejdede mig for at have ødelagt deres familie dengang!

COME ON…JEG BLEV FØDT IND I ALT DET LORT! Det er ikke frivilligt…og tro mig som barn og ung er jeg mange gået i seng med ønsket om ikke at vågne op igen fordi alle fik mig til at føle at jeg ikke var velkommen.

Jeg troede det kunne være ligesom de lykkelige slutninger i “Sporløs” hvor man får en ny stor skøn familie og lever lykkeligt til sine dages ende…men åbenbart ikke!