Jeg er en ond stedmor

…men jeg er også en ond mor!

Der er sgu ikke forskel på hvordan jeg taler til mine “egne” børn og min mands barn. Jeg taler lige direkte til alle sammen. Og jeg ved at jeg kan være skarp i min tunge men det er nu engang sådan jeg er og børn tilpasser sig. De ved jeg er god som dagen er lang og det er mig man skal gå til hvis man vil have noget og det gælder både “mine” og “hans” barn.

Men jeg er så TRÆT af at høre om alle de hensyn der skal tages til skilsmissebørn og hvor synd det er for dem. Èn ting vi kan blive enige om er at det er synd for børn generelt når mor og far skændes og bekriger hinanden. Men at ligge ansvaret over på den onde stedmoder det er sgu for svagt!

Tag dog ansvaret selv som mor og far. I mit tilfælde har moderen til min mands barn gjort alt for at tale dårligt om mig og “mine” børn (som også er min mands) lige siden vi mødtes. Og det er altså 10 år siden!!! Hun har selv været på adskillige mænd siden og fået flere børn så jeg forstår ikke man kan være så smålig som mor at man vil tale dårligt om ens eget barns søskende og derved gøre ham fremmed i vores hjem. For det er nemlig ikke mig som ond stedmor der gør vores hjem fremmed for ham det er hans egen mor der med udsagn som disse gør det fremmed for ham:

• Det er ikke dine søskende
• Din far er dum
• Din stedmor er IKKE din stedmor eller andet hvor mor indgår i
• Det er ikke din familie
• OSV

Jeg er ikke hans mor og vil derfor under ingen omstændigheder indtage rollen som det når han er her. Jeg er hans fars kone og jeg sørger for at han absolut ingenting mangler her men det er også det. Jeg synes han er en skøn dreng men jeg kan ikke elske ham på lige fod med mine børn af kød og blod og sådan er det bare. Kød og blod er bare et bånd stærkere end noget andet. Men det er jo også ok. For han kommer ikke hos os for at få en ny mor. Han kommer hos os for at være sammen med sin far og sine søskende og være en del af vores familie på godt og ondt.

Nej vi holder ikke kun ferie med ham. Vi tager ham ikke med på alle ferier og til alle forlystelsessteder for han har sin “rigtige” familie hos sin mor og de laver alle de ting en familie gør. Han har tonsvis af bedsteforældre der tager ham med alle mulige steder . Han er en af de rigtig velstillede skilsmissebørn. Hos os får han kærlighed i massevis fra faren og søskende (de forguder ham nemlig)

Tit glemmer man bare de nye børn i farens familie. Det er sgu nok hårdere at være i deres sko end at være skilsmissebarn. De skal hver evig eneste anden weekend dele deres far med en tredje. De skal se ham få meget mere opmærksomhed i løbet af en weekend end de får på 14 dage. For det der sker er at når skilsmissebarnet kommer på besøg så forsøger faren at indhente al sin dårlige samvittighed. Mens de herboende børn er bare hverdag så dem “glemmer” han hver dag. De små søskende skal også opleve hvordan de får skæld ud for alt der sker mens han bare kan slippe af sted med ALT fordi det er jo synd for ham at skælde ham ud fordi han kun er her hver anden weekend???!!! UNDSKYLD MIG men laver man lort i den skal man da også havde en skideballe!

Og husk at i dag er det mere almindeligt at være skilsmisse barn end ikke. Så man er ikke længere en outsider man er en del af et fællesskab sammen med mange andre.

Om jeg er en ond stedmor eller ej har faktisk intet med skilsmissebarnets trivsel at gøre. Det er moren og faren der står for barnets trivsel. Så se for helvede at tage det ansvar selv i stedet for at ligge skylden ud på andre.

Hos os er det faktisk fedt at komme på weekend når man har lært at leve med min direkte skarpe måde at sige tingene på. Jeg er skrap og har ikke tænkt mig at ændre det overfor min mands barn, for hvilken mor ville jeg så være i mine “egne” børns øjne. Han må lære at leve med min måde at være på ligesom min egne må 🙂

Men det er også mig der sørger for at alt spiller og ingen mangler noget 🙂

Og jeg vil have lov at tage på en suppe, steg og is ferie kun med min mand og “egne” børn uden at nogen bliver forarget. For det har “mine” børn brug for. Udelt opmærksomhed fra deres far! Husk det. “Egne børn” har også behov som ikke altid bliver husket i alt det her skilsmisse-onde stedmor-andre skal opdrage mit barn når jeg bliver skilt-hurlumhej!