Sjældent er ting som de først ser ud!

Sjældent er ting som de først ser ud til! Om ikke af andre grunde så for din egen skyld…tilgiv, luk døren og åben en ny!

Så når du møder mig for første gang og synes jeg ikke giver nok af mig selv så husk at intet er som det ser ud!

…og jeg troede ikke der var nogen andre der vidste det.

Men 30 år senere skulle det vise sig at jeg tog fejl. Min søster havde set mig sidde på køkkenbordet foran vinduet og græde HVER dag???!

Første tanke… hvorfor gjorde du ikke noget? Min søster er 14 år ældre end mig så hvis jeg sidder i en alder af 8 år og græder hver dag ALENE så burde hun være gammel nok til at reagere.

Men anden tanke hos mig er at hun har haft sit at tumle med dengang og har ingen værktøjer haft i sin rygsæk til at kunne hjælpe mig.

Vores mor er fra det mørke Jylland hvor børn skulle ses men absolut ikke høres så hun ejer ikke skyggen af psykologisk indsigt. Hun er min dejlige mor som jeg elsker fordi hun har født mig men hun havde ingen redskaber heller til at hjælpe eller uddanne os børn.

Hvorfor græd jeg hver dag???

Fordi hver dag skulle jeg ind til naboen og misbruges. Og som fortalt i et tidligere indlæg så følte jeg mig aldrig helt velkommen i min familie så har naturligvis slet ikke følt at jeg kunne gå til nogen.

Min veninde og jeg boede i rækkehus. Samme række. I huset i midten boede en ældre mand og hans kone. På hver side boede henholdsvis min veninde og jeg.

Hans kone var jordens sødeste menneske. Vi plejede at plukke blomster i hendes have og gå ind med til hende for at få sodavand. Hvordan det så endte som det gjorde er jeg faktisk ikke helt bevidst omkring. Jeg har fortrængt store dele af min barndom. Mistede også kontakten til min veninde få år efter og fandt hende først igen her for 10 år siden. Indtil da var jeg faktisk begyndt at tvivle på om det var min egen fantasi at der var sket noget og at jeg havde grædt altid. Men hun bekræftede historien og det lettede faktisk en sten fra mit hjerte at det var ægte nok.

I hvert fald misbrugte han os i en årrække. Og hvordan han fik os til at komme igen og igen…tja…gætter på trusler. Og begge vores familiebaggrunde var dysfunktionelle så han kunne heller ikke havde fundet bedre emner at misbruge!

Jeg husker dog tydeligt vores køkken hvor jeg sad på bordpladen ved siden af vasken og kiggede ud af vinduet og ønskede mig langt væk. Når jeg gik i seng bad jeg til Gud om aldrig at vågne igen. Jeg var alligevel i kraft af min 8/10 år ikke i stand til at tage mit eget liv så bad Gud om hjælp til det i stedet for.

Vi brugte aldrig kram og knus og omsorg i min familie og i virkeligheden tror jeg det kunne have hjulpet en lille pige som jeg meget dengang.

Nå men her 30 år senere har jeg mit første skænderi med min søster. Det var FEDT så føler man pludselig en samhørighed. Vi har aldrig været oprigtige ellers. Men hvis der er noget der er oprigtigt så er det jo på et eller andet plan et skænderi  😉 Under det her skænderi får hun råbt at hun kunne huske hvordan jeg altid sad og græd!??

Min mand kan ikke forstå at jeg ikke er bitter på min søster og mor (for hvis min søster har set det så har min mor nok også lagt mærke til det) men de havde deres at rode med og har helt sikkert gjort det bedste de kunne hvilket var ingenting men de havde nok heller ikke mere at give dengang.

Jeg er et tilgivende mennesker fordi jeg får ikke noget ud af at være bitter. Jo jeg har haft et svært liv indtil får 10 år siden hvor jeg “så lyset”. Siden da har jeg kun ledt efter det gode i livet. Jeg kan reflektere over barndommen men skriver dette indlæg af mange årsager men blandt andet også for at lære at tilgive og minde om at vi nok hver især har vores grunde til at gøre som vi gør.

Så husk at den der i dine øjne sårer dig allermest nok har sit eget at tumle med når døren bliver lukket og lyset slukket.

Sjældent er ting som de først ser ud til! Om ikke af andre grunde så for din egen skyld…tilgiv, luk døren og åben en ny!