Fucking ansvarsfraliggende samfund

Nu er jeg nød til at være med på bølgen af mennesker med en holdning til børn!

Jeg har selv to af slagsen (faktisk 2½).

Jeg har valgt at engagere mig i alle de ting jeg overhovedet kan få lov at engagere mig i når det drejer sig om mine børn. Hvorfor? For ikke at være endnu én af de her selvkværulerende forældre der øser ud af skyld til alle andre men måske trænger til at se hvor størstedelen af fingrene peger hen når de peger af andre.

Personligt synes jeg jo det er sygt at vi lever i en verden hvor man afleverer sine børn i en offentlig institution kl. 6.30 om morgenen og henter dem igen kl. 16.45. Børnene har en længere arbejdsdag end de voksne. De fleste skubber ansvaret fra sig og dækker sig under at børnene jo bare skal lege hele dagen. Men faktum er at de i alle de timer skal være på, på og på fordi de konstant er omgivet af andre mennesker/børn og larm. Øjeblikket hvor man lige kan trække sig væk og trække vejret og klare hovedet som også små mennesker har brug for eksisterer ikke i institutioner. Og tiden hvor man kunne sidde på skødet af en voksen og få en krammer er sparet væk og ikke eksisterende fordi folk er panisk bange for at deres barn bliver et offer for pædofili. Jeg vil hellere tage chancen og lade dem få en god gedigen krammer af en voksen mand/kvinde end afholde dem for al fysisk kontakt af skræk for at de bliver misbrugt. Så slap nu lidt af eller tag tiden selv til den ekstra omsorg til dit barn.

Jamen jeg er nød til at gå på arbejde for at tjene til huslejen. Ja, naturligvis er du det. Men måske kunne du gå ned i tid eller ansatte en der hentede dine børn tidligt to dage om ugen eller lade dem holde en fridag når du selv er syg.

Det er et valg du tager!

Livet er fuld af valg. Du vælger bare ikke kun længere på vegne af dig selv men nu også på vegne af dine børn. Måske behøver i ikke have to biler, eller tage både på skiferie og sommerferie. Kunne du overveje at finde et billigere sted at bo? Alting er et spørgsmål om valg der skal foretages. Jeg gætter nemlig på at DU sagtens kan finde tid/pasning når du gerne vil til zumba, i biografen med kæresten, i byen med venner/veninder eller bare tjekke din facebook. Prøv at prioritér dine børn ind i dit skema på samme måde. Sørg nu for at komme til ALLE arrangementer på skolen/børnehaven. Det er det mindste du kan gøre for at vise dine børn respekt! Lad mig gætte…hvis din kæreste ikke bakker dig op og tager med dig i biografen eller ud og spise eller hvad det nu måtte være så føler du ikke han/hun viser den nødvendige respekt. GÆT ENGANG sådan har børn det også!

Det nye store hit er at snakke om hvor ond en verden vi lever i med de sociale medier og vi skal forbyde børn adgang og det er dårlige forældre der giver deres børn lov og hvornår er det lige den rigtige alder er til at få mobiltelefon/facebook profil osv!

JEG MENER at det handler om vi som voksne (en anden generation end vores børn) tilpasser os. Se hvordan deres verden er og lær at forhold dig til den som voksen. Det gør børn. Om du giver den mobil eller ej når de er 8 år eller 14 år er jeg ligeglad med. Det er dit barn du skal føle efter hos og ikke dig selv når det drejer sig om hvorvidt barnet er klar eller ej.

Mine piger er 6 og 8 år. Den lille har iphone som hun bruger til at se videoer på, høre musik på og spille på og jo så bruger hun den til at ringe fra til sine bedsteforældre. Hun lærer at stave og læse ved at sende og modtage sms’er til mor og far.

Den store pige på 8 år har også Iphone og adgang til momio og moviestarplanet som er sociale medier for de mindre. Og det er fint med mig. Jeg afholder hende ikke fra det. Til gengæld så har hun heller ikke det store behov for at gøre det. Hun ved hun må og kan og nogen perioder er det mere spændende end andre. Sådan er det med børn. Én ting forældre glemmer er at “den kloge narrer den mindre kloge” derfor har jeg hjulpet hende med at sætte profilerne op og gæt hvem der kan hendes adgangskode så jeg tjekker jævnligt om der er nogen der ikke holder en god tone eller har andet end uskyldigt foretagende på siden. Og det har jeg faktisk endnu IKKE oplevet. Hun ved også at hun må ALDRIG svare på en sms fra et nr. hun ikke kender eller tage telefonen hvis det ikke er nogen hun kender (men hendes nr. er naturligvis og hemmeligt og ikke listet nogen steder)

Nu mere du afholder børn fra noget de rigtig gerne vil desto mere spændende og lyssky bliver det. Det vil sige du pludselig ikke har adgang til det der foregår fordi det forgår kun hos veninder eller når du ikke ved det.

Men hvis vi gerne vil opdrage sunde fornuftige voksne så er vi nød til a lade børn selv forholde sig til den verden de vokser op i herunder bla. sociale medier og reality.

Min store datter begyndte at se Paradise på ipad på et tidspunkt og syntes det var vanvittigt spændende. Jeg kunne have sagt til hende at “DET MÅ DU IKKE”, men hun så det og for hende var det sjovt og hun fik stillet sin nysgerrighed og nu har hun ingen interesse i det mere. Når det så er sagt så er min pointe at jeg som mor ved hun kan forholde sig. Og det er det jeg egentligt vil frem til. Lær dit barn at kende. Vid hvor grænserne går for dit barn. Det her handler ikke en skid om opdragelse om hvad man må og ikke må. Mine børn skal spise, pænt, sige tak for mad og tak for gaver og rejse sig for ældre i bussen. Men det er ikke det det handler om. Det handler om at forberede dem på verden.

Min datter på 8 år har sin egen youtube kanal. Hvorfor? Hun synes det var fascinerende at folk kunne uploade alle de her videoer på youtube og talte meget om det selv. Jamen i stedet for hun eksperimentere selv så har jeg sat en kanal op for hende. Jeg administrerer de videoer hun ligger op. Kommentarer og likes er slået fra.

Det er den verden hun vokser op i. Hvorfor gøre den fremmed for hende. Lad hende være på forkant og forberedt.

Dit job som voksen er at skabe de fornuftige og trygge rammer for dit barns udfoldelse og ikke forhindre dem i at udfolde sig.

Tiden er en anden end da vi forældre selv var børn.

Jeg siger ikke at min datter render rundt med sin mobil og det får hun heller ikke lov til. Når hun er ude og lege er det med “lege hatten” på. Hendes mobil er bare en lille del af hendes sociale netværk både til venner og familie. Men en meget lille del. For hun har den og må bruge den og glemmer alligevel tit at oplade den. Så derfor husk nu at det er dig som forælder der ligger meget mere i det end dine børn. Pas nu på du ikke bliver alt det dine egne forældre var og som du bare hadede allermest.

Forbud er lig hemmeligheder.

Frihed under ansvar er lig åben dialog.

Hos os må man snakke om alt og spørge om alt. Dialogen bliver bare tilpasset modtageren. Er det et 8 årigt barn der spørger til hvordan man får børn så er det stadig en halvromantisk historie om at moren har et æg og faren har noget tryllestøv og pludselig er der et lille barn. Er det drengen på 13 er dialogen mere direkte. 🙂

Sociale medier eller ej. Det handler om dig som forælder og det du putter i dit barn. Så sørg for at dit barn besidder så meget styrke, selvværd og selvtillid at de er rustet til den verden de vokser op i som er et STORT SOCIALT MEDIE!

Min datter er ikke på Facebook, Instagram eller Twitter men jeg må nok være ærlig og sige at hun kommer nok ikke til at vente til hun er 13 år før hun kommer på Facebook. MEN hun skal udvise interessen først og så tager vi den derfra. Det handler jo om at du som forælder tør at se på dit barn og vurdere hvornår det er klar til de forskellige faser af livet.

Ligesom vi blev lært hvordan vi skulle gebærde os i din virkelige verden som børn så er vi nød til at se i øjnene at vores børn er nød til at lære både at begå sig i den virkelige verden og i den virtuelle verden!