Fyrre fed(på den fede måde) og fersk

At være gift med en kælling

Og nej det er ikke ros til mig selv 😉

Jeg er gift med jorden største kælling. Største fordi han vejer tæt på 100 kg og er endnu tættere på 2 meter i højden. Og ja …han!

Min mand som er fantastisk på mange måder er også en stor kælling. Han elsker sladder og stiller altid op til en kop kaffe med tilhørende “snak”. Og er vi på besøg sammen et sted så indtager jeg automatisk rollen som den stille eftertænksomme person og ikke kun fordi jeg også til dels er det men fordi han snakker så meget så jeg kan aldrig få et ord indført.

Mine veninder ved at de er nød til at invitere ham med over også hvis det handler om hygge, snak og kaffe 🙂 og det er da også hyggeligt nok!

Igen og igen i løbet af vores forhold har han sagt “du fortæller aldrig noget om digselv”. Og på et tidspunkt tænkte jeg at nu må det stoppe. Jeg fortæller ALT der overhovedet er at fortælle. Problematikken ligger bare i at han hører ikke efter for hvis jeg starter ud med et emne omhandlende migselv så kan jeg nærmest se på ham hvordan hans hjerne kører rundt og rundt for at finde en måde at flette hamselv ind i dette emne og inden jeg får set mig om sidder vi igen og taler om ham!!???

talk about

Jeg siger det til ham hver gang (efter han endnu engang sagde til mig at jeg ikke havde fortalt ham et og andet)…at se nu taler vi om dig igen. Og nu er han endda blevet så indsigtsfuld at han selv opdager at han drejer samtalen over på hamselv. Og så ville man tro han stoppede…NEJ DA…han konstaterer det bare og snakker videre!???

ELSK HINANDENS FOSKELLIGHEDER!!!

Vi har ikke den store jalousi i vores forhold (livet er for kort) men alligevel har han nogle sjove ritualer omkring når vi ser tv…hvis jeg på et eller andet tidspunkt har ytret mig positivt omkring en person på tv så er det næsten udelukket at vi nogensinde kan se et program med vedkommende igen.

Der var engang hvor vi godt kunne lide at se Thomas Hartmann fordi vi syntes han havde en lækker form for humor…og så er han da heller ikke helt skidt at se på hvis du spørger mig.  Efter han overhørte en samtale med en veninden hvor Thomas blev nævnt så var han ikke sjov længere.

Da jeg for sjov skyld nævnte det med at mit wildcard skulle være The Rock så blev han også temmelig snerpet…SLAP DOG AF:..what are the odds at jeg ville støde på the Rock??? Man kan selvfølgelig håbe 😉

Følelser er noget vi i den grad dyrker herhjemme…eller det vil sige vi lytter altid til hans følelser og der er flere af dem end hos 1000 kvinder sat sammen på en bryllupsmesse.

Det burde stereotypt være mig der var hende med alle følelsesudbruddene…og jeg har da også nogen men det slår ikke min bedre halvdels…han tager prisen for bedst dramatiserende ægtemand i år.

Jeg ved da godt han har en del bagage med (det har vi alle) men at vi er nød til at snakke om og om igen omkring det kræver altså sin kvinde 😉

Så tænker i sikkert …FEDT en mand der vil tale om følelser…jaja …sine egne følelser…han er jo stadig en mand og super egoistisk så han GIDER IKKE lytte til mine følelser…der er han ikke anderledes end de fleste andre mænd!? 😉

Men igen mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus eller hvordan var det lige det var. Men det er tæt på sandheden.

Kan ikke leve med dem men heller ikke uden!

Man lærer at leve med dem på lige fod men den evigt tilbagevendende menstruation og turen til tandlægen 😉

 

1

  • hahahaha, hvor er det sjovt at læse 🙂 fed måde at skrive på og gud hvor jeg dog værdsætter de personlige indlægs..især dem om parforhold 🙂 tak for indlægget, jeg har nødt at læse det hele <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fyrre fed(på den fede måde) og fersk